FRA MINDE TIL FIKTION
Gennem Improvisation Field Technique kan du opøve en lydhørhed og en evne til at navigere ud fra følelsesmæssige tilstande, som vækker kropslige, visuelle, verbale, auditive impulser. Du lærer at oversætte impulserne ind i et skriftligt udtryk og sprog, der rækker ud over dagbog og ud over plot. En sproglighed der rækker ind i det eksistentielle, poesien, stemningerne, fortællingen i stilheden, det uløselige, det usigelige, det fremmede og det fortroligste.
Grundlaget for undervisningen er Improvisation Field Technique, som jeg oprindeligt udviklede for skuespillere, der arbejder med teaterimprovisation. Jeg har siden opdaget, at metoden er givende og udviklende også i arbejdet med tekster. |
"Hos Sarah mærkede jeg, at mit forhold til skrivningen virkelig ikke er ubevægeligt. Nærmest fra begyndelsen var det, som om jeg skrev med et nyt mod og en tillid, jeg ikke havde før, til mine impulser og mine sætninger, især de rå, uredigerede sætninger. Jeg følte mig tryg og fri i Sarahs øvelser og i det fællesskab, hun skabte på kurset. Jeg har lyst til at anbefale det til alle." Kristine Friis Jensen - Redaktør Improvisation Field Technique danner ramme om den kreative proces og styrker tilliden til den intuitive intelligens. Metoden bringer dig i kontakt med din evne til at træde ind i emotionelle energifelter og udforske fiktionens stemninger, landskaber og personer - deres psykiske tilste-deværelse og relationer. Du lærer at skabe en imaginær virkelighed og at stille dig til rådighed for det endnu ukendte. Vi arbejder med at finde fiktionen i et minde. At åbne ind til de stemmer, der ikke er til stede i din version af situationen i mindet. Jeg benytter systemiske opstillingsprincipper (Bert Hellinger) til at hjælpe skriveprocessen forbi dagbogen hen til fiktionen. Mindet er altid allerede fiktion, men ofte meget fikseret (af gode grunde) i en snæver synsvinkel. Du lærer at finde vej ind i en større kompleksitet og frihed. Kurset er intensivt og kræver dit fokus. Alle kan deltage, både dig, der er helt ny i forhold til at skrive og dig, der er fortrolig med skriveprocessen.
Jeg glæder mig til at møde dig! |
TID: Fredag kl. 17-20 Lørdag kl. 10-18 Søndag kl. 10-17 STED: Litteratur Haus, Møllegade 7, Kbh. N PRIS: 2400 DKK. MEDBRING - Tøj du kan bevæge dig i, varme sokker eller hjemmesko. - En lukket vandflaske eller drikkedunk, der kan lukkes. - Frokost. Der er også mulighed for take away i området. - En kuglepen og notesbog/papir. Ønsker du at skrive på en bærbar computer, så er du også velkommen til det. |
DET MED SMÅT: Depositum á 600 kr. sikrer din plads på holdet og tilbagebetales ikke ved afmelding. Restbetaling à 1800 DKK. indbetales senest . 3. dec. 2022 og tilbagebetales ikke ved afmelding. Bliver dig med lægeerklæring, kan du deltage på et kommende kursus ved kun at betale depositum. Bliver du på anden måde forhindret i at deltage, er du velkommen til at overdrage din plads til en anden. Kontakt mig med navn og e-mailadresse på den person, som ønsker at overtage din plads. Det økonomiske mellemværende mellem dig og den person, du overdrager din plads til. sørger I selv for. Måtte det ske, at kurset aflyses, tilbagebetales det fulde indbetalte beløb. I tilfælde af force majeure returneres pengene ikke. BANKOPLYSNINGER Nordea - Reg. nr: 2111 - Kontonr: 62 89 38 88 40 Og hvis du i øvrigt har spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte mig på mail@sarahkenter.com ☀️ |
|
Du kan lade weekenden være et springbræt til at åbne døre til dit kunstneriske selv, at vække dit intuitive instinkt og mod, og holde din energi fokuseret i skriveprocessen. Der kan være mange stemmer på spil, når man skriver: inspirationens stemme, karakterernes stemmer, det redigerende bliks stemme, fordømmelsens stemme og ydre stemmer, som vi tror vi skal leve op til eller beskytte. Kurset kan være en katalysator for en ny, afklarende og helende viden i forhold til indre spørgsmål, mønstre og tilstande, som enten bremser dig eller nærer dig, når du skriver. |